Indkøbskurv
4
1748 er en musikskole, der tilbyder undervisning i
musik, teater, design og billedkunst.
Mand med guitar

Intune

Beskrivelse

Elsker du at synge, og kan du se dig selv være en del af et dygtigt musikalsk og socialt engageret kor? Så er InTune måske noget for dig! InTune er et odenseansk kvindekor bestående af 28 skønne medlemmer, der synger alt fra de dybeste 2. altstemmer til de lyseste 1. sopranstemmer.

Vores repertoire er bredt og rummer alt fra højstemte popsange af kunstnere som Adele og Tim Christensen til mere bløde melodier af Alberte og Steve Nicks. Vi synger til både barnedåb, bryllupper, julekoncerter, med mere, og så har vi svunget forbi Heartland Festival og sunget for glade festivalgæster i tre gode år.

Som en del af InTune får du mulighed for at udvikle dine sangfærdigheder i et fantastisk selskab, hvor der både er plads til højt humør og høje ambitioner.

Vi optager løbende nye medlemmer, da vi kun har et begrænset antal pladser. Det vil sige, at der ikke mulighed for optagelse hver sæson. Dog er det muligt at komme på venteliste.

I forbindelse med en optagelsesrunde får du mulighed for at komme på besøg til 2-3 øvere, hvor du kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være en del af InTune. Herefter vil der være en optagelsesprøve, hvor dine evner indenfor solosang, samklang og rytmik vil blive vurderet. Det er alt sammen meget uformelt og afslappet, og vi sørger for, at du er godt klædt på inden prøven.


 Vi øver torsdage fra 19.00-21.15 på 1748 i Odense.

Som optaget medlem betales der pr. sæson, dvs. hver halve år, et kontingent på 750 kr.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt os endelig på intune.odense@gmail.com og hør mere. Vi glæder os til at høre fra dig!

Du kan også tjekke os ud på vores hjemmeside intune-odense.dk eller vores sociale kanaler på Facebook (www.facebook.com/intune.odense) eller Instagram (www.instagram.com/intune.odense).


 



Vis mere ...

Mødegange

Underviser