Morten Jørgensen: Om at dyrke sin passion – og afprøve en ny 19. december 2023

”Jeg kommer fra et hjem med klaver. Mine forældre var ikke musiske som sådan, men min far spillede lidt klaver, og begge mine forældre sang i kor. Vi hørte meget musik, og det fyldte meget. Jeg kom også hurtigt selv i musikskole og havde en lang rejse – fra blokfløjte til trækbasun og klaver. Da jeg først ramte ind i bassen, var jeg solgt. Da jeg gik i 2.g, vidste jeg, at det var musikken, jeg ville,” fortæller Morten med et smil.

På 1748 møder Morten dagligt mennesker, der har fundet netop dén passion for bassen, som han selv beskriver. Her underviser han nemlig i både elbas og kontrabas. Og det er netop mødet mellem mennesker, der er brændstoffet i hans undervisning – og faktisk også starten på hans musikkarriere:

”Min passion for bassen tog for alvor fart, da jeg gik i gymnasiet. Her oplevede jeg nemlig, hvordan det er, når man spiller i band. Når man er del af et fællesskab. Det helt særlige sociale element, musikken har,” siger han og fortsætter:

”Det er også noget af det vigtigste for mig i min undervisning. Jeg vil gerne videregive glæden ved at spille sammen med andre. Selvfølgelig kan man sagtens spille bas alene, men det er i særdeleshed et bandinstrument. Derfor forsøger jeg også at inspirere mine elever til at spille musik sammen med andre. Det er dér, den helt store magi opstår.”

Og hvad var så dét med bådebyggeriet?

Et liv som udøvende musiker og underviser harmonerer ikke nødvendigvis med et ønske om at være bådebygger. I hvert fald ikke set udefra. Men for Morten er sammenhængen helt tydelig:

”Jeg har altid brugt mine hænder til at hamre, banke og skrue ting sammen. Jeg har gennem årene istandsat huse og selv renoveret sejlbåde. Jeg brænder oprigtigt for snedkerarbejdet, og derfor var det en drøm, jeg blev nødt til at udleve.

I virkeligheden ser jeg mange paralleller til kunstnerlivet. I bådebyggeriet er æstetikken også i fokus, og der er masser af muligheder for at være kreativ. Det handler om at arbejde grundigt og stædigt – og hele tiden med æstetikken for øje,” siger han.

Mortens orlov var derfor en intens periode med masser af håndværksmæssige udfordringer og udviklingspotentiale, men nu glæder han sig over at være tilbage på 1748 – og dermed atter dedikeret til musikken på fuldtid:

”Orloven var en fin anledning til selvransagelse. Til lige at stoppe op og tænke over, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Og jeg nåede frem til, at jeg savnede at undervise. Der er helt sikkert en kæmpe tilfredsstillelse og glæde ved at formidle musik og spilleglæde gennem undervisning. Jeg elsker, når gnisten tændes i elevernes øjne, og man kan se, at noget virkelig ræsonnerer med dem,” fortæller han.

Og elever på 1748 kan glæde sig til at møde Morten i undervisningen. Her møder de nemlig en underviser, der stræber efter at inspirere den enkelte elev med netop dét input, de har brug for, for at komme videre med musikken:

”Jeg har virkelig genopdaget, hvor fantastisk et hus, 1748 er. Der er en helt særlig varme, og huset er fyldt med ildsjæle, der brænder for dét, de gør.”

Indie-jazz og spillemandsmusik

Morten Jørgensens liv er fyldt med musik. Det har det altid været. Ved siden af sin undervisning i 1748, har han bandet Andorra, der spiller instrumental indie-jazz – eller ”instrumental musik med store improvisatoriske elementer”, som Morten selv formulerer det.

Derudover spiller Morten fast med Søren Huss – og har gjort det siden 2009 – og har i den forbindelse indspillet 4 plader og et hav af koncerter. I 2024 er der endnu en turné i kikkerten. Men ikke nok med dét; Morten spiller også med kunstnere som Signe Svendsen – ligesåvel som han ofte er at finde rundt i landet til både runde fødselsdage og firmafester.

”Mest af alt, anser jeg mig selv som en spillemand. I ordets mest folkelige betydning. Jeg elsker musik og jeg elsker at spille. Mit musikalske virke er et kæmpestort kludetæppe af forskellige opgaver og genrer. Jeg spiller både til bryllup i Vestjylland og står på Bøgescenen på Skanderborg. Jeg har stor kærlighed til det hele – og synes alt sammen er vigtigt.

Musikken er for mig et samlingspunkt. Og den skal deles,” afslutter Morten med et smil.